Håndtering af Corona/COVID-19 i Renovo


Coronavirus har for alvor spredt sig i Danmark og i resten af verden. Vi følger nøje udviklingen og myndighedernes anbefalinger, hvad angår corona / COVID-19.

Ud fra et forsigtighedsprincip og i tråd med den danske regerings opfordring til private virksomheder, er vores kontorer lukkede og alle medarbejdere arbejder med udgangspunkt fra eget hjem.

Vi har iværksat procedurer og ordninger, som sikrer at vi fortsat kan servicere vores kunder på det samme serviceniveau, vores kunder normalt oplever. Dette er vigtigt for os, og det er i tråd med regeringens ønske om, at alle gør hvad de kan for at minimere effekterne for erhvervsaktiviteten i samfundet af de nye tiltag i denne vanskelige periode.

Det er usædvanlige skridt vi nødsages til at tage for tiden. Men situationen er alvorlig og ekstraordinær. Og vi vil selvfølgelig gøre vores til at afbøde smitten med coronavirus. Derfor følger vi regeringens opfordring. I tillæg hertil har vi løbende bedt vores medarbejdere om at følge alle nødvendige og passende forholdsregler:

- Hav god håndhygiejne og hånddesinfektion. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

- Undgå kontakt med personer der har tegn på forkølelse og/eller luftvejsinfektion

- Hold afstand til andre mennesker, især hvis de ser ud til at være syge. Dråber fra hoste og nys spreder sig i luften på 1-2 meters afstand, hvorfra de kan smitte andre. De bliver dog ikke hængende i luften længe

- Hvis du skal nyse eller hoste så brug engangslommetørklæde og alternativt i albuebøjningen

- Undgå håndtryk og lignende - begræns den fysiske kontakt

- Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen

- Besigtigelser eller håndværksopgaver hos kunder i karantæne eller i særlig risikogruppe (ældre over 80 år, gravide og kronisk syge) udføres ikke pt.